Naturhuset Skovlykke

... en integreret institution under Røde Kors - vuggestue og børnehave

Spirerne
Spirernes gruppe Klik her for at kunne printe billedet. Print ved at højre-klikke og vælge "Udskriv" padde med rødt flag

Spirerne

Spirerne er husets vuggestue, her modtager vi børn fra 6 mrd. - 2 år og 10 måneder.

For os er vuggestuepædagogik både tryghed, trivsel, omsorg og læring. Vi ligger vægt på, at både børn og forældre føler sig velkomne, når de kommer hos Spirerne. Livet i vuggestuen handler om relationer, tilknytning, sprog, krop og masser af glæde. Det skal ruste børnene til deres videre liv. Når vi viser omsorg for hinanden, bliver vi alle gode til at se, høre og forstå. Dette er med til at styrke det vigtigste i livet, nemlig selvværd. Læring i vuggestuen skal ikke være undervisning, men leg, leg og leg! Det vigtigste i vuggestuen er, at man lærer at være sammen med andre.

Når børnene bliver 2 år og 10 måneder starter de i børnehaven. Ved at vuggestuen og børnehaven er et og samme hus, bliver børnene kendte med personalet i børnehaven, og overgangen bliver mere tryg. Den sidste måned inden børnehavestart intensiveres samarbejdet med Lyngtotterne, som er børnehavens modtagergruppe.

Hos Spirerne har vi fokus på sprog. Vi sætter ord på de ting vi gør. I samling synger vi, har rim og remser og får læst højt fra bøger.

Naturen er også et vigtigt element i vuggestuens pædagogiske arbejde. Vi går ture med klap / barnevogne og cykler på vores Christianiacykler i skoven og nærmiljøet, og alt dette foregår selvfølgelig på børnenes præmisser og vilkår.

Læs Spirernes arbejde med læreplanstemaet

Se Spirenes ugeplan her

Natur og Naturfænomener Janaur til Juli 2017 (PDF)

^ Til toppen